Contacts

Send linket til app

Om Contacts


Værktøjer
Forfatter: Apple
Gratis

Med Kontakter på iOS, iPadOS og macOS kan du opbevare og administrere dine og andre personers kontaktoplysninger, fødselsdage, kontaktplakater m.m. Hold nemt kontakten med dine kontakter vha. Mail, Beskeder, Telefon eller FaceTime. Eller del hurtigt din kontaktplakat og telefonnummer eller e-mailadresse med en person via NameDrop på iPhone og Apple Watch.

Administrer dine kontakter
Føj nemt personer til dine kontakter, og synkroniser deres kontaktoplysninger på alle dine enheder vha. iCloud, Microsoft Exchange, Google og andre tjenester til synkronisering. Hvis dine kontakter tillader det, opdateres deres kontaktplakater også automatisk via Beskeder, Telefon og FaceTime.

Få kontakt hurtigt
Når du skal bruge en persons kontaktoplysninger, kan du søge for at finde personen, du leder efter. Derefter kan du hurtigt kontakte personen ved at sende en besked, foretage et opkald, bruge FaceTime, sende en e-mail og endda bruge Apple Pay. Hvis du føjer personens sociale profil til kontaktkortet, kan du gå til den med et tryk. Og hvis du tilføjer personens fødselsdag, vises den også i Kalender, så aldrig glemmer den.

Opbevar dine personlige oplysninger
Opret Mit kort i Kontakter for at opbevare dine egne kontaktoplysninger, herunder dine telefonnumre, e-mailadresser, fysiske adresser m.m. Du kan derefter bruge oplysningerne i Mit kort til at autoudfylde formularer online eller i apps på tværs af iOS, iPadOS og macOS.

Tilpas din kontaktplakat
Opret en tilpasset plakat, der repræsenterer dig, når du kommunikerer med andre personer vha. Beskeder, Telefon og FaceTime. Vælg mellem forskellige måder at behandle fotos, Memoji og dit navn på, og vælg, om plakaten automatisk skal deles med dine kontakter, eller om du bliver spurgt hver gang, før du deler den.

Del kontaktoplysninger via NameDrop
Du kan udveksle kontaktoplysninger med en person ved at holde din iPhone i nærheden af personens iPhone eller Apple Watch. Dit navn og din kontaktplakat inkluderes automatisk hver gang, og du kan vælge telefonnummeret eller e-mailadressen i Mit kort, du også vil dele.

Brug Kontakter på Apple Watch
Vælg personer i dine kontakter, du vil bruge som en komplikation på din urskive, så du har nem adgang til dem, og kontakt dem hurtigt via Beskeder, Telefon eller Mail direkte fra håndleddet. Du kan også oprette nye kontakter og tilpasse eksisterende kontakter eller udveksle kontaktoplysninger med en ny person vha. NameDrop på personens iPhone eller Apple Watch.